Stress var IKKE en øjenåbner – den slukkede for livsglæden

I går mødte jeg en mand til en fest og som det hører sig til, så talte vi om, hvad vi laver. Han spurgte interesseret, jeg spurgte interesseret og vi hyggede os hurtigt med at blive klogere på hinanden.

Jeg fortalte, at jeg netop var startet som selvstændig stresscoach og han udbrød som så mange andre gør: ”Jamen, så bliver du da ikke lige arbejdsløs, alle er jo stressede”. Vi tog en længere snak om stress på arbejdsmarkedet. Han var, som så mange andre, både interesserede i, hvad jeg kan og hvordan jeg hjælper, men også skeptisk – for hjælper det nu? Jeg fortalte ham, om den metode jeg har udviklet: Tre faser ud af stress og hvorfor den virker. Jeg fortalte ham om alle de mennesker, jeg har hjulpet  og han lyttede interesseret, men jeg kunne stadig ane en skepsis…..

I løbet af aftenen drejede samtalen sig rundt om andre temaer og efter mere dejlig mad og vin var stemningen afslappet. Pludselig udbrød min bordherre: ”Mette, du må altså ikke tro, at jeg er komplet idiot, men jeg har også været gået ned med stress – sådan helt ned – men det er altså mange år siden”.

 

Jeg har prøvet det før

At der skal et par glas vin til, før man(d) tør indrømme, at også han har været stresset.

Min bordherre fortsatte: ”Hvad gør du egentlig for mennesker, der ikke synes, at stress var en ØJENÅBNER, men mere føler stressen slukkede for livsglæden. Hvad med dem, der fortsat kan mærke angsten, har svært ved at finde glæden, og bliver provokeret af at høre, at man bare skal finde lykken: FOR HVAD FANDEN ER LYKKE??  Hvad med mig, der lige har afsluttet et kæmpe projekt, som leder for flere hundrede mennesker, med masser af skulderklap, men ikke kan glæde mig, og bare tænker: Puha, så gik det også denne gang…….hvad med os?? Hvad med mig, der bare drømmer mig tilbage, til den jeg var før jeg fik stress, hvor livet var nemt, hvor jeg kastede mig hovedkulds ud i alle udfordringer, og var min families stærke mand, ham der taklede livet i stedet for at gemme sig. Hvad kan du gøre for os!???”

 

Her sad jeg igen med en mand der…

• var blev båret direkte fra sin arbejdsplads og ind på sygehuset med et stresskolaps
• ikke gav op, før kroppen lukkede definitivt ned
• ikke vidste, at han havde en grænse – i hvert fald ikke en, han ikke selv kunne kontrollere

En dygtig og super kompetent mand, der kan sit arbejde til fingerspidserne, tjener mange penge, har et dejligt hjem, sød kone og skønne børn – men inde bag ved har han, siden han gik ned med stress for 10 år siden, kæmpet med angst, manglende følelse af glæde, voksende usikkerhed, frustration og nedtrygthed.

 

Hvorfor?

Fordi stressen installerede tanker og følelser i ham, han ikke troede han havde – og som han ikke bryder sig om: sårbarhed, følsomhed, usikkerhed, osv.

Fordi han i årevis med stress, har trænet sin hjerne til at tænke stress-tanker, til at agere på følelsen af pres, til at respondere på en krop i undtagelsestilstand. Og fordi hjernen fungerer sådan, at den bliver SUPER GOD, til det vi træner den til. Det kræver træning at få den til at holde op! Så selv om han var sygemeldt, fik medicin og samtaler med psykolog og psykiater, så fungerer hans hjerne stadig anderledes end før han havde stress.

Jeg fortalte ham, hvordan det at have været stresset kan sammenlignes med at have lært at cykle og nu ikke længere ønsker at have lært det. Prøv lige: Leg at du IKKE kan cykle, ikke kan holde balancen, ikke ved hvordan du bremser, drejer på pedalerne og orienterer dig  – det er SUPER svært. Aflæring kræver også træning! Sådan er det også med stress!

Hvis du ikke begynder at TRÆNE dig i at tænke og handle anderledes og geninstallere tanker, følelser og handlinger, der IKKE bunder i følelser af stress og undtagelsestilstand, så vil din hjerne automatisk gøre det den plejer. Det har jo taget MEGET LANG TID at nå til et stresskolaps!!

Min søde bordherre udbrød straks: ”Alt det her halløj med at tænke positivt, være mindful, være taknemlig, finde ro og balance er det ikke bare lige til at brække sig af!?”

 

Stresshåndtering i mandehøjde

Her måtte jeg indrømme, at vi der arbejder professionelt med stresshåndtering nok har en tendens til, at vores metoder i højere grad tiltaler kvinder… MEN, sådan behøves det ikke at være.

Positive tanker, ro, balance og et lykkeligt liv kan SAGTENS trænes i mandehøjde. Vi skifter måske yoga ud med cykling, ro kan findes lige så godt på en fisketur som på et mindfulnesskursus, balance findes ikke kun i grøn te, haveterapi og wellnessretreat, men kan sagtens findes i god sex, dit yndlings musik og golf med vennerne!!

Men du er nødt til at øve dig på at finde hen til det, der gør DIG glad og øve dig på at MÆRKE glæden i det – ellers forsvinder glæden!

Og så er du nødt til at øve dig på at mærke, at du IKKE er blevet en ringere mand af OGSÅ at være blevet følsom, sårbar og i stand til at mærke dig selv. I virkeligheden, er du jo blevet MEGET større – men det kræver OGSÅ lidt øvelse at se! Og det er forudsætningen for, at stress bliver en øjneåbner og ikke en livsslukker!