Selvomsorgstjek – husker du dig selv?
Jeg ved ikke hvor mange fantastisk søde mennesker, jeg har haft i stressbehandling, som alle har det samme problem: de giver omsorg til alle omkring sig– på nær dem selv. Det er dejlige mennesker: den gode veninde, den omsorgsfulde mor, den indfølende chef, den engagerede fodboldtræner, den fantastiske pædagog…….. Vi kender dem alle sammen – måske er det dig??? Verden ville være et dårligere sted uden disse fantastiske mennesker, som hver dag gør en særlig indsats for at hjælpe, behage og støtte os andre.
Desværre møder jeg disse mennesker, når deres energi er brugt op. Når de er slidt ned, eller når de selv rammer en livskrise og pludselig ikke har energi nok til at redde sig selv. Fælles for disse mennesker er, at når jeg spørger dem, hvad der gør dem glade og giver dem fornyet energi, så bliver de enten helt tavse, fordi de har glemt det eller kede af det, fordi de godt ved, at de ikke får prioriteret sig selv.
Du kan ikke redde andre, hvis du ikke har energi til at redde dig selv. Vi har brug for omsorgsfulde mennesker – så pas godt på dig selv. Tjek om du husker at drage omsorg for dig selv:
Selvomsorgstjek
- Opfylder du DINE behov?
- Accepterer du DIG selv, som den du ER?
- Lytter du til DIN mavefornemmelse?
- Følger du DIT hjerte?
- Siger du DIN mening?
- Tager du mod ros og anerkendelse?
- Respekterer du DINE grænser?
- Lader du andre elske DIG?
- Griner og ler du jævnligt?
- Tilgiver du DIG selv, for de fejl du laver?
- Tager du ansvar for DIT liv?
Der er kun een dig……pas godt på dig selv 🙂