Mette Fensteen Storm, Cand.pæd.psyk, Specialist i stress
Ildsjæl – der brænder for at hjælpe mennesker på vej
Jeg hedder Mette Storm. Jeg har altid brændt for at arbejde med mennesker. Jeg har hele mit arbejdsliv arbejdet med mennesker: skolebørn, unge i fitnesscenter, ældre på plejehjem, handicappede, sygemeldte…..For mig giver det mening og er fantastisk livbekræftende at se mennesker udvikle sig og finde hen til det, som giver mening for dem. For mig er det en gave at hjælpe med at finde den meningsfyldte vej.
Oprindeligt er jeg uddannet folkeskolelærer, men efter 6 år i folkeskolen hoppede jeg videre til universitet og uddanne mig til cand.pæd.psyk.
Nørd – på den gode måde 🙂
Jeg brænder nemlig også for at fordybe mig og blive klogere på verden, livet og de mennesker jeg møder på min vej. Og psykologien giver mig et fantastisk udgangspunkt for at forstå og ikke mindst hjælpe mennesker. Derfor finder man ofte mig, med hovedet begravet i bøger. Heldigvis er det kun for at løbe ud i verden og afprøve og undersøge om teorien holder i den sprællevende virkelighed. Teori er for mig ikke interessant, hvis ikke det kan bruges og virker i praksis!!
Masser af erfaring
De sidste 5 år har jeg hjulpet mennesker med stress igennem mit arbejde i det private erhvervsliv. Jeg har haft mere end 500 mennesker i individuel stresscoaching, afholdt kurser og foredrag i virksomheder, skoler og institutioner. Det har været 5 super spændende år og det har givet mig en solid bagage af erfaring med at håndtere ALLE afskygninger af stress. Jeg har haft mennesker i stressforløb, der har været blinde af stress. Så jeg VED, at stress skal tages alvorligt. Jeg VED heldigvis også, at stress går over. Det tager TID, men med den rette hjælp, er der ALTID en vej ud af stress. Derfor har jeg også udviklet en metode, som sikkert hjælper dig af med stress. Læs mere om 3 faser ud af stress her
Selvstændig med nye behandlingsformer
I 2014 startede jeg selvstændigt – med flere redskaber, nye metoder og behandlingsformer. Jeg har gennem flere år interesseret mig for at udvikle behandlingsformer, der behandler HELE kroppen. Derfor har jeg de sidste år deltage i flere kurser, hvor jeg har erhvervet mig kompetencer i healing, åndedrætstekniker, mindfulness, mediation, systemiske opstilling samt energi-psykolog. Og jeg kombinerer nu det bedste fra psykologien (kognitiv og positiv psykologi) med det bedste fra en mere holistisk tilgang til verden (bla energi-psykologien) – alt sammen for at finde de mest optimale løsninger og give de bedste behandlinger til dig eller din virksomhed.